Copy link address
Malene Wonsbek , mwo@jfmedier.dk
Annonce
Del med andre:
Copy link address
-
Amalie Hafid, 17 år, Skovlund:Siden jeg var i skolepraktik hos en advokat for to år siden, har jeg vidst, hvad jeg vil være. Jeg vil læse jura og går efter at blive forsvarsadvokat med speciale i straffesager. Jeg er meget interesseret i samfundshistorie og vil hjælpe de svageste i samfundet. Jeg bliver student i sommeren 2020 og tænker, at jeg vil ud at rejse, inden jeg begynder på universitetet i Aarhus. Jeg ved, jeg skal have et karaktersnit på 9,7, så det går jeg målrettet efter. Jeg har udlængsel efter en storby, hvor der er flere og bedre jobmuligheder, så jeg har bestemt ingen planer om at bosætte mig i Varde Kommune. Foto: Malene Wonsbek -
Sanne Gudmundsen, 19 år, Varde: Jeg aner ikke, hvad jeg vil være. Jeg er helt blank. Jeg er åben og ser på alle muligheder. Derfor har jeg lige været i studiepraktik som skibsfører. Og det skal jeg i hvert fald ikke være. Jeg bliver student til sommer og har ingen planer om at gå direkte ind i en uddannelse. Jeg synes, det er vigtigt, at vi unge tager ud og oplever verden. Især når man som jeg ikke aner, hvad man vil være. Mine forældre er fra Varde, de har altid boet her i kommunen. Varde er på mange områder en attraktiv by. Men om jeg vender tilbage for at arbejde i byen, når jeg er færdig med en uddannelse? Det tror jeg ikke, man skal regne med. Foto: Malene Wonsbek -
Juliane Nielsen, 18 år, Varde. Lige nu vakler jeg imellem to forskellige uddannelser. Jordemoder eller scenograf? To vidt forskellige job. To vidt forskellige liv. Hvis jeg vælger jordemoder, kan jeg blive uddannet i Aalborg, Esbjerg eller København. Scenografuddannelsen kan man vist kun tage i København. For at blive afklaret med, hvilken retning, der er den rigtig for mig, så vil jeg ud og rejse. Jeg bliver student til sommer. Mine forældre har altid boet og arbejdet i Varde Kommune. Det skal jeg ikke. Jeg vil ud og opleve noget andet. Jeg har to større søskende, de bor i Aarhus. Det er en fed by, og jeg tror, at jeg helt sikkert vil etablere mig deroppe. Foto: Malene Wonsbek