Nu er det økonomiske kommet på plads, så en projektor med billeder af udsnit af Otto Frellos kunst sættes snart op.
Inden længe kan man se billeder med udsnit af Otto Frellos værker på væggen på Kong Svends Plads. Det er Udviklingsrådet for Varde By, der har arbejdet på projektet, sammen med Varde Museum og Varde Fotoklub.
Nu har udvalget for Kultur og Fritid valgt at give 25.000 kroner til projektets færdiggørelse.
- Der bliver sat en projektor - en slags lysbilledfremviser - op under sceneloftet på pladsen, og via den bliver der vist en række billeder på scenens bagvæg. Projektoren viser fragmenter af Frellos malerier i sekvenser af fem minutter, hvor der bliver et billedskift hvert 10. sekund i skumrings- og nattetimerne - året rundt. Altså bliver der en rigtig spændende oplevelsesmulighed for borgerne, byens gæster og turister, siger Lisbet Rosendahl (V), formand for udvalget for Kultur og Fritid.
Hun lover, at projektet er færdigt senest onsdag den 31. juli, hvor cykelløbet Post Danmark Rundt slutter sin første etape i Varde.